Gennemført, arkitekttegnet stuehus på stort landsted i Fredensborg
Højstensgård – et unikt landsted i Fredensborg, kun 25 minutters kørsel fra København, er smukt beliggende i naturskønne omgivelser omgivet af ejendommens knap 37 hektar jord med park, skov, marker og egen sø og tilbyder den perfekte kombination af landidyl og moderne komfort.
Ejendommen gennemgik en transformation og totalrenovering i 2016-2020, og derefter stuehuset i 2022, hvor der med stor respekt er taget hensyn til ejendommens historie og de oprindelige detaljer. Dette er et af Nordsjællands få arkitekttegnede landsteder, der på fornemmeste vis forener den moderne villa med det klassiske landsted. Boligens stueetage byder på herskabelig hall, elegant køkken i forbindelse med spisestuen, stor opholdsstue, bryggers og gæstetoilet. På 1. salen finder du to badeværelser, tre rummelige soveværelser, heriblandt et master bedroom med storslået udsigt over markerne og sammenhængende badeværelse.
Køkkenet er designet og fremstillet af COPI og imponerer med sin eksklusive kvalitet og stilrene æstetik.
Ejendommen er et enestående eksempel på prisvindende arkitekt Lars Gitz’ sublime håndværk og visionære design. Foruden stuehuset rummer landstedet to separate anneksbygninger med erhverv.
Kontakt os for en fremvisning. Vi glæder os til at vise dig denne fantastiske bolig!
Compare listings
Compare