Enestående herskabslejlighed med udsigt over Østre Anlæg

Beskrivelse

Enestående herskabslejlighed med udsigt over Østre Anlæg
I en smuk, imposant hjørneejendom fra 1893 i hjertet af Stockholmsgade finder man denne totalistandsatte herskabslejlighed på 216 m². Lejligheden kombinerer det klassisk herskabelige med arkitektoniske detaljer fra slutningen af 1800-tallet, såsom original stuk og høje paneler, med moderne bekvemmeligheder.

Lejligheden består af stort åbent køkken i forbindelse med spisestuen, dagligstue ensuite, tre gode soveværelser, to nye badeværelser, det ene udstyret med badekar, derudover separat gæstetoilet. Det åbne køkken-alrum giver adgang til en balkon, hvorfra man kan nyde morgensolen og udsigten over byen og Østre Anlæg.

Gennem hele lejligheden er der lagt massivt sildebensparket fra Dinesen, som giver en varm stemning. De velbevarede stuklofter og rosetter bidrager til boligens oprindelige, herskabelige udtryk. Køkkenet er åbent og funktionelt og er udstyret med alle moderne hvidevarer, herunder Quooker og opvaskemaskine. I bryggers finder man indbygget fryser fra Liebherr, vaskemaskine, tørretumbler og masser af skabsplads.

Fra lejlighedens suveræne placering på 4. sal – og på hjørnet af Stockholmsgade og Upsalagade – har man udsigt over kvarteret og Østre Anlægs grønne områder. Ejendommen har elevator, der går helt op til lejlighedens dør.

Beliggenheden på Stockholmsgade byder på nem adgang til Østerport Station og dermed gode transportmuligheder med både tog, metro og bus. Området er kendt for sine hyggelige caféer, restauranter og butikker, og Kongens Have og byens centrum ligger inden for gåafstand.

Udlejes umøbleret.

Kontakt os for at aftale en fremvisning af denne fantastiske bolig.

Detaljer

  • Adresse: Stockholmsgade, 2100 København Ø
  • Boligareal: 216 m²
  • Boligtype: Lejlighed

Adresse

  • Adresse Stockholmsgade
  • Postnr. 2100 København Ø

Plantegning

image

Description:

Compare listings

Compare
Frederik Fogh
  • Frederik Fogh