logo
image 01
image 02
image 03
Grønningen
Enestående herskabslejlighed på Grønningen

På Grønningen, hvor trærækkerne løber langs Kastellet og byen åbner sig mod Østerport, finder man denne herskabslejlighed i en af boulevardens mest markante ejendomme. Lejligheden er netop gennemgribende nyrenoveret fra ende til anden og har ikke været beboet efter istandsættelsen.

Stuerne ligger i et klassisk forløb en suite med højt til loftet, smukke stukdetaljer og gennemgående sildebensparket. De store vinduespartier mod Grønningen giver et godt og generøst lys i stuerne, og den afrundede karnap skaber et naturligt midtpunkt med udsigt over trækronerne.

Centralt i lejligheden ligger det store, åbne køkken med god plads til spisebord. Indretningen er moderne, men spiller alligevel naturligt sammen med det herskabelige, og fremstår som en integreret del af boligen.

Masterafdelingen består af et lyst soveværelse, et rummeligt walk-in og et nyt badeværelse med fritstående badekar, dobbelte brusehoveder og store vinduer. Hertil kommer et gæstebadeværelse med separat brus. Begge badeværelser er helt nyetablerede og udført med naturmaterialer og specialsnedkeri.

Lejligheden har tre altaner – to mod Grønningen og en mod gården – som giver forskellige uderum i løbet af dagen og året.

Ejendommen har et særdeles charmerende gårdmiljø med orangeri, beplantning og siddemiljøer. Det er en stille og grøn baggård midt i et af Københavns mest centrale områder, og tilsammen giver boligen en sjælden kombination af klassisk herskabelighed, moderne komfort og en adresse i særklasse.

Kontakt for en fremvisning.

Økonomi
Leje pr. md.
65.000 kr.
Ledig fra

1.12.2025

Ledig til

1.1.2027

Depositum
195.000 kr.
Forudbetalt leje
65.000 kr.
A/C-forbrug pr. md.
5.500 kr.