logo
image 01
image 02
image 03
Åbent hus - I dag 13.00 - 13.20
Maglemosevej 1, 1. tv, 2900 Hellerup
Lys og indbydende lejlighed i Blidahpark

På 1. sal i en smuk ejendom fra 1933 finder man denne velindrettede lejlighed, hvor planløsning, lys og beliggenhed går op i en sjælden velfungerende helhed. Her bor man midt i Hellerup med Strandvejen lige udenfor og grønne omgivelser på den modsatte side – samt Øresund blot få hundrede meter væk.

Lejligheden rummer 105 m², og man bydes velkommen i en entré, der fordeler boligen naturligt. Dagligstuen vender mod Strandvejen og det hyggelige torv og har et behageligt lysindfald samt god plads til ophold og indretning. På den modsatte side af lejligheden ligger spisestuen i åben forbindelse med køkkenet. Denne åbning – som adskiller sig fra den oprindelige planløsning i byggeriet – giver et tydeligt løft i både lys og rumfornemmelse og skaber en naturlig overgang mellem køkken og spisestue. Køkkenet er et stilrent Poggenpohl-køkken med lyse fronter og god arbejdsplads. Fra spisestuen er der udgang til altanen, som vender mod Blidah Park. Her er udsigt til grønne fællesarealer og store, smukke træer.

Boligen rummer desuden et stort soveværelse samt et ekstra værelse, der egner sig godt som børneværelse, gæsteværelse eller hjemmekontor. Badeværelset er pænt og funktionelt med separat bruseniche samt vaskemaskine og tørretumbler. De lyse trægulve går igen i boligen og binder rummene godt sammen.

Beliggenheden er en af Hellerups bedste med kort afstand til Øresund, Charlottenlund Fort, skov, gode skoler, Strandvejens mange butikker, caféer, restauranter  og offentlig transport. Beliggenheden i Blidah Park giver et roligt, grønt miljø samtidig med, at Strandvejens liv er lige udenfor døren.

Til lejligheden hører privat kælderrum.

Kontakt os for en fremvisning.

Økonomi
Pris
6.995.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
37.624 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
30.680 kr.
Ejerudgifter pr. md.
7.662 kr.