logo
image 01
image 02
image 03
Marievej 2900 Hellerup
Charmerende villalejlighed i Hellerup

På den eftertragtede Marievej, en klassisk sundvej med Øresund for enden og Strandvejen om hjørnet, udbydes denne charmerende villalejlighed i en smuk ejendom fra 1893. Beliggenheden kombinerer det bedste fra Hellerup – nærhed til hav, byliv og ro.

Villalejligheden byder på 100 m² boligareal og fremstår lys og indbydende med klassiske detaljer og en god planløsning. Fra den centrale entré er der adgang til et stort, lyst soveværelse. Derfra føres man videre til den rummelige dagligstue, der har udgang til havestuen og forhaven. Køkken-alrummet ligger i åben forbindelse med stuen og har direkte adgang til den store terrasse. Hertil et soveværelse med hyggelig alkove samt badeværelse med både brus og badekar – indrettet med et charmerende niveau-skift, hvor man går et par trin ned til bruseniche og kar.

Køkken-alrummet fungerer som et naturligt samlingspunkt med god plads til spisebord. Herfra er der direkte udgang til store, private sydvestvendte træterrasse, der udvider boligens areal markant i sommerhalvåret, hvor mange timer naturligt tilbringes der. 

Der er egen indgang samt direkte adgang til både forhave og baghave, som deles med ejendommens 1. sal. I kælderen medfølger opbevaringsrum samt fælles vaskerum med egen vaskemaskine.

Marievej er en af Hellerups mest eftertragtede adresser, fredelig og grøn, men samtidig tæt på alt. Hav og strand ligger for enden af vejen, mens Strandvejen med sine butikker, caféer og restauranter findes få skridt fra hoveddøren. Der er ligeledes kort afstand til busforbindelser og Hellerup Station.

Kontakt os for en fremvisning.

Økonomi
Leje pr. md.
32.000 kr.
Ledig fra

1.1.2026

Ledig til

1.1.2029

Depositum
96.000 kr.
Forudbetalt leje
32.000 kr.
A/C-forbrug pr. md.
1.500 kr.