Ermelundsvej 129, 2820 Gentofte

  • 8.750.000 DKK

Beskrivelse

Historisk skovløberhus i naturskønne omgivelser ud mod Ermelunden

Denne charmerende ejendom præsenterer sig på et grønt bagtæppe af træer og buske. De rødmalede låger, der omkranser matriklen, skaber tydelige referencer til Dyrehavens karakteristiske indgangspartier. Fra haven kan du træde direkte ind i Ermelundens rekreative omgivelser, hvor du så langt øjet rækker bliver mødt af frodig fauna, grønne marker og græssende heste.

Ejendommen består af to bygninger på hhv. 96 m2 og 72 m2, der bindes sammen af gennemtænkt indretning og indbydende materialevalg.  Den primære beboelse finder du i den røde murstensvilla. Når du træder ind i husets stueetage, kan du vælge at gå til venstre ind i køkkenet, der fremstår lyst og indbydende med spiseplads og et afdæmpet farvevalg på de udskårne fronter. I åben forbindelse med køkkenet ligger stue og spisestue og strækker sig langs de store vinduespartier ud mod haven. På kølige dage kan du lune dig indendørs ved den knitrende ild i brændeovnen. På varmere dage kan du nyde solens stråler udenfor på terrassen, mens du overvejer en stille aftentur i Ermelundens grønne omgivelser eller videre ind i Dyrehaven gennem Fortunen. Fra stueetagen fører en smuk, svungen trappe op til første sal, hvor du har glæde af to gode værelser under de hyggelige skråvægge.

Det gamle skovløberhus gør særligt væsen af sig i bygning nummer to, hvor husets hvidpudsede facade skaber en fin kontrast til den ovenliggende sorte trækonstruktion og det sorte pyramideformede tag, der samles omkring en hvid skorsten. Indenfor byder det kvadratiske grundplan på to disponible rum, samt vaskerum og toilet i stueetagen, mens du på første sal møder et alrum og et værelse, hvor fritlagte bjælker tilfører et ekstra lag af charme. Huset rummer også både bad og toilet. Med afsæt i, at 72 m2 i dette fine hus er godkendt til erhverv, kan du vælge mellem enten at benytte det i virksomhedsregi eller som en praktisk teenageafdeling.

Til ejendommen hører også en carport med god plads til parkering, et skur til opbevaring af cykler og havegrej samt en skøn, overdækket terrasse, hvor du kan finde skygge, læ eller tørvejr alt efter hvordan sommeren arter sig. Vi glæder os således til at vise dig denne særlige ejendom, der med sin sjældent udbudte, naturskønne beliggenhed kan være svaret på lige præcis din boligdrøm.

Villa
Byggeår: 1890
Ejerudgift: 6.105
Energi: G

Skriv eller ring, hvis vi skal fremvise denne fantastiske bolig for dig.

Detaljer

  • Adresse: Ermelundsvej 129
  • Pris: 8.750.000 DKK
  • Boligareal: 96 m2
  • Grundareal: 1.300 m2
  • Værelser: 5
  • Boligtype: Villa

Adresse

  • Adresse Ermelundsvej 129 Gentofte
  • Postnr. 2820

Plantegning

image

Description:

Compare listings

Compare
Frederik Fogh
  • Frederik Fogh