Velkommen til Fredensborg, hvor historie møder modernitet i denne nyrenoverede 3-værelses lejlighed. Her får du en unik mulighed for at bo på gågaden, i en charmerende, lille ejendom med kun to etager, som omfatter et butikslejemål i stuen og boliglejemål på 1. sal.
Lejligheden har gennemgået en omfattende renovering og byder bl.a. på lyse og indbydende trægulve, nyt køkken og nyt badeværelse. Alt i hårde hvidevarer, herunder en spritny tørretumbler og vaskemaskine. Køkkenet er rummeligt og har plads til spisebord, hvilket gør det til et ideelt samlingspunkt for familien. Badeværelset er stort og moderne indrettet med alle nødvendige faciliteter.
Der i alt 3 værelser, heraf 2 gode soveværelser, hvilket giver god plads til både den lille familie eller et par. Bag ejendommen finder du et hyggeligt gårdmiljø.
Der er også mulighed for at leje butikslejemålet i stueetagen, så uanset om du drømmer om at åbne en butik, café eller galleri, har du her en enestående chance for at kombinere bolig og erhverv.
Med beliggenhed midt i byen på gågaden i Fredensborg, tæt på butikker, caféer og offentlig transport, har du alt, hvad du behøver, lige uden for døren.
Skriv eller ring for en fremvisning af denne bolig.
Compare listings
Compare